Hvis man fortsætter mod øst langs kysten, kommer man uden om et lille forbjerg og her får man udsigt til en bugt, som rummer hele Nice havn.
Der skifter sceneriet. Det er tydeligt at se, at her har vi det oprindelige Nice. Bygningerne velholdte og smukke, men ikke prangende. I havnen ser man store færger, en hob af vulgært store luksus motorbåde på 50-200 fod og længere inde flydebroer med mere almindelige lystfartøjer og fiskerbåde.
Et hurtigt blik siger: jo ok, det er et smukt syn, men ikke noget det tager vejret fra en. Men hvad er nu det? Midt i massen af mega plastic motorbåde opdager jeg noget, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen! Det virker usandsynligt, men jo, det er en træmast. Den rækker tårnhøjt op over alt andet. Helt vildt, den må være mindst 30-40 meter høj.
Fart på, men Elli brokker sig og kan ikke forstå hastværket, vi skal jo nok nå over til den modsatte side, hvor fortovs restauranterne ligger i læ på kajen i varm sol.
Jeg kan næsten ikke vente. Det her er stort. Kan det mon være en J-class båd. Nej der blev kun bygget ganske få og de fleste er forlængst hugget op.
Vi kommer derhen og ser en båd så flot, som jeg ikke har set i de sidste 76 år! Midt i plastic helvedet ligger den. Bygget i træ med lavt fribord og helt rent teak dæk, ingen dæksoverbygninger, kun åbninger med teak kant lukket med sejldug. Masten svimlende høj og bommen næsten 20 m lang. Hold da kæft!
 |
| En båd på havnen |
Vi tager et par billeder og skynder os videre til restauranten, hvor en Sole Meuniere venter.
Nu er vi kommet hjem og jeg ærgrer mig lidt over at vi ikke fik at vide, hvad det var for et fantastisk skib vi havde set. Og den var måske heller ikke så stor som jeg huskede? Er det bare en pæn stor sejlbåd mellem nogle store motorbåde? Og er den lige så skrabet inden i som Volvo 60 racerne?
Jeg kiggede på billederne, men kunne ikke læse navnet på hækken selv med største forstørrelse. Ved et tilfælde forstørrede jeg så billedet, hvor man ser bommen fra enden og voila er gåden løst:¨
 |
| løsningen |
Der står tydeligt: Cambria 1928,
Resten er barnemad: Google finder hjemmesiden: www.yachtcambria.com . Vi har at gøre med en af de sidste J-Class både, som findes. Med sine 135 fod overalt, er den en af de hurtigste og bedst kendte yachter på vandet idag.
Tegnet af William Fife, bygget i 1928 i Fairlies, Scotland, som sailing Yacht No. 758. Længde overalt incl bovspryd 41,15 m
Dækkets længde (L.O.D.): 34,7 m, Vandlinielængde(L.W.L): 22,9 m, Bredde (Beam): 6,1 m. Dybgang (Draft): 4,15 m. Mast 47,9 m.
Båden har sejlet på de fleste verdenshave. I 1974 blev den rigget om til ketch og sejlede i Caribien Stillehavet og Australien indtil indtil 2001, hvor en ny ejer hentede den tilbage til England for gennemrestaurering og montering af bermudarig. Samme år deltog Cambria i Americas Cup jubilæet.
Vi ved nu at selv om båden ikke synede så meget ved siden af de kæmpe motoryachter i Nice's havn, så er den dog længere end 2 Volvo 60' racere i forlængelse af hinanden!
Og med hensyn til antagelsen om det skrabede interiør så prøv lige at se på billederne herunder. Billederne er fra Cambria's hjemmeside.
 |
| J-class |
Og hvad med Søtungen, jo den fik vi skam!
 |
| Sole Meuniere |
